Stemman Podcast

Per Øhrgaard, professor emeritus og ekspert i det tyske demokrati.

Han kalder det tyske demokrati for så tæt på at være et mønsterdemokrati.

Per Øhrgaard fortæller i denne podcast om, at det var på baggrund af de historiske erfaringer efter 2. verdenskrig, der fik tyskerne til at udarbejde en på “mange måder forbilledlig grundlov”.

Eftersom Hitlers magtovertagelse i 1933 foregik helt legalt. Han blev valgt til kansler og ligeså legal en kansler som alle, der havde været det før ham.  

Adolf Hitler blev støttet af det konservative Tyskland. Det var dem, der hjalp ham til det flertal, som han aldrig nogensinde selv havde, og Nazisterne havde aldrig selv flertal i Tyskland.  

Tyskere mere tryg ved forfatning end parlement

Tyskernes demokrati er baseret på en ideologisk grundlov. En demokratisk grundlov, som også har indbygget så mange sikringer, som man nu kan forsikre sig mod, at demokratiet bliver undergravet.

Fx hedder første paragraf, at menneskets værdighed er ukrænkelig. Og den nuværende forfatningsdomstol kan påberåbes af alle – også almindelige borgere.  
 
Alle – også almindelige borgere kan påberåbe og i princippet få deres sag for forfatningsdomstolen, hvis de føler, at den lovgivning, der er vedtaget, er i i strid med grundloven.
Og fordi grundloven er så udførlig, så har forfatningsdomstolen noget at gribe i, når når den skal tage stilling.  
 
I dag føler mange tyskere sig mere beskyttet af den tyske forfatningsdomstol, end af parlamentet.

– Jeg tror, at de fleste tyskere sætter mere pris på dén end på parlamentet, siger Per Øhrgaard.

Demokrati handler ikke om flertal

Demokrati består ikke af flertalsdiktatur. Demokrati handler i virkeligheden om, hvordan man behandler sine mindretal.

Så selv om det er devisen i Danmark at tælle til 90, så skal man ikke tromle alle ting igennem, bare fordi man har et flertal.
Mindretallet har også krav på at blive hørt, påpeger Per Øhrgaard.