HISTORIKER og forfatter
Asser Amdisen
cand. mag. i historie,
forfatter og kultur- og uddannelsesleder.
Om demokratiets historie, udfordringer og fremtiden
Asser Amdisen er historiker og forfatter og har skrevet flere bøger om demokratiet. Og så er han kendt for at fortælle Danmarkshistorien og indviklede ting på under 1 minut på P3.
Asser Amdisen fortæller i denne serie om demokratiets historie og om demokratiets udfordringer, og han levner ikke meget håb for fremtidens demokrati, hvis vi fortsætter som vi gør.
Asser Amdisen er i øvrigt selv tidligere ungdomspolitiker og kender spillet;
-Du skal være psykopatisk over for dine medmennesker. Du må ikke mene noget, der er særligt vigtigt, og så skal du ville frem og være fuldstændig ensporede på det.
-Det er de mennesker, der klarer sig i det politiske system. Det er dem, der kommer i spidsen for partierne, og det er dem, der står på den seddel, som du og jeg kan vælge imellem, siger han.
Asser Amdisen mener, det er tvivlsomt, hvor beskyttet borgerne er på baggrund af, at der efterhånden er så få, der engagerer sig i politik. Det betyder, at vi har fået et system, hvor vi vælger de mindst egnede.
Han mener, at det er nemt at fjerne efterlønnen eller ministerpension, når man ikke selv bliver ramt.
-For det er jo sådan, at den regering, vi har i dag, jo aldrig nogensinde har set en arbejdsplads.
– De bilder sig selv ind, at de har været i Netto, men så har de arbejdet 2 år i HK, hvor de er blevet placeret. Så er du medlem af et ungdomsparti, går på statskundskab og så lærer du, at gøre det, der skal til, for at du i den sidste ende, ender med at kunne klare dig. Og blive minister.
– Men det Danmark, du skal skabe, skal ikke være det Danmark, der gør, at du kan vinde et valg – det skal være det Danmark, du har lyst til at leve i.